Vipper

Lash lift

Lash lift er et meget naturligt alternativ til eyelash extensions, og er til dig som ønsker et mere naturligt look.

Det er et semi-permanent buk af dine egne vipper, som holder 4-8 uger. Du slipper for at bruge vippebukker og vil opleve at du ikke har behov for at ligge ligeså meget mascara som normalt, nogle føler endda at de ikke engang har brug for mascaraen længere.

Efter behandlingen

I de første 24 timer efter behandlingen er det meget vigtig at vipperne ikke udsættes for vand, damp, sauna eller mascara, da dette kan ødelægge resultatet.
Efterfølgende kan du dog sagtens bruge mascara og gøre præcis som du plejer. Der er også mulighed for at få farvet de øvre vipper under denne behandling, hvilket vil give et mere synligt resultat.
Jeg anbefaler at du bruger en vippebalsam når du for lavet et lashlift, for at forlænge resultatet og holde dine vipper sunde (Elleeplex balsam 349,- kan købes i salonen)


Single Eyelash extensions

Ved single eyelash extensions bruges teknikken 1:1. dvs. at der påsættes et enkelt extension hår på hver af dine egne natur vipper.

Inden et nyt sæt vil der blive lavet en grundig konsultation og analyse af dine vipper, her finder vi sammen frem til det præcis det look du ønsker, samt valg af de extensions der passer præcis til dig og dine vipper. Jeg arbejder med mange forskellige typer af vipper, kurver, tykkelser og længder, så vi kan skabe det look du ønsker.


Volume eyelash extensions

Ved volume eyelash extensions sætter der fine faner med 2D-5D. dvs. i stedet for at der sættes 1 extensions pr. natur vipper, sætter der flere vipper som er formet som en lille fane/vifte.

Med denne teknik kan du få en utrolig tæthed i vipperne, det kan give et fyldigt look uden at dine egne vipper vil blive overbelast, da volume vipperne er meget fine og vejer mindre end de klassiske single vipper.


Efter påsætning af eyelash extensions

Efterfølgende skal vipperne holdes ved lige med opfyldninger, jeg anbefaler at du kommer til en Large opfyldning af vipperne hver 2,5/3 uge for at bevare et flot og fyldigt look.
Dog vil det altid være individuelt hvor lang tid der går mellem opfyldningerne, alt efter hvordan de bliver passet og hvordan dine egen vippe cyklus er.

Dine nye påsatte Eyelash Extensions må ikke udsættes for vand, damp, sauna de første 4 timer, da limen skal bruge lidt tid på at hærde helt. Efterfølgende er det vigtigt at du renser dine vipper grundigt, gerne med en vippeshampoo (Lashshampoo 299,- kan købes i salonen) og minimum 3 gange om ugen for bedre holdbarhed og hygiejne.
Lad også gerne vandet løbe igennem hver gang du er i bad, dette vil ikke skade dem.

Jeg vil ikke anbefale at du bruger mascara eller eyeliner på din extensions, da det vil slide meget på dem og nedsætte holdbarheden, vil du alligevel bruge mascara/eyeliner er det vigtigt at det er uden olie.
Brug af olieholdige produkter på vipperne og omkring øjnene vil nedsætte holdbarheden. (dette betyder dog ikke at du kan fjerne dine extensions med olie, det vil blot nedsætte holdbarheden markant) OBS. du kan ikke bruge mascara på volume eyelash extensions, da fanerne vil klister sammen!

Vippeshampoo kan købes i salonen og på webshoppen.
Husk: Kom gerne helt uden øjenmakeup, også inden en opfyldning.
Hvis du allerede har extensions på fra andet sted, anbefaler jeg at du kommer til en gratis konsultation inden du booker tid, hvor jeg tjekker om det er et arbejde jeg kan fylde op på.


Konsultation / Allergitest

Er du i tvivl om hvilken behandling du skal vælge, om eyelash extensions er noget for dig, eller vil du gerne have lavet en allergitest inden behandlingen, for at se om du kan tåle limen?
så kan du booke tid til en gratis konsultation. Hvis du booker tiden til en allergitest, skal du være obs. på at denne skal bookes 24 timer inden du for påsat et nyt sæt vipper, da der skal være tid til at se om der kommer en reaktion på limen.


Remove af Eyelash Extensions

Ønsker du at få fjernet dine eyelash Extensions, gøres dette nemt og forsigtigt med en opløsningsgel i salonen. Fjern aldrig selv dine extensions, da dette vil skade dine naturlige vipper.

Vipper

Farve af vipper

Til farve af vipper benyttes der produkter fra det anerkendte mærke Refectocil.
Kan farves i sort, blåsort og brun.
Holdbarheden er 3-4 uger.