Single eyelash extensions

Hvad er en single eyelash-behandling
Med denne metode påsættes en enkelt eyelash extension på hver af dine naturlige vipper, dette skaber en illusion af længere, fyldigere og mere markante vipper.
Du kan vælge forskellige længder, tykkelser og buer afhængigt af din personlige stil og ønsker.
Jeg går meget op i at looket skal passe til den enkelte, blendet smukt ind uden at det bliver for dramatisk eller overdrevet, da dette kan ødelægge dine vipper og give en illusion af trætte øjne.
Hvem egner sig til denne behandling
Egner sig til dig der ønsker længere og fyldigere vipper, vil slippe for at bøvle med mascaraen, har allergi så mascaraen ikke bliver siddende hele dagen, ønsker at have smukke vipper og et friskere udsende så snart du åbner øjnene om morgenen.
Denne behandling egner sig til rigtig mange mennesker af mange forskellige årsager.
Hvis du ønsker et naturligt look, er single eyelash extensions det ideelle valg. Single lashes giver et elegant og raffineret udseende, der passer til enhver lejlighed.
Hvordan udføres behandlingen
Først taler vi om dine ønsker og forventninger til behandlingen.
Sammen finder vi det look der passer perfekt til dine naturlige træk og personlige stil, jeg vil hjælpe dig med at vælge den bedste kombination af vipper, der passer til din ansigtsform og øjenform.
Længden på de extensions jeg kan sætte på, afhænger af kundens egne naturhår.
For at undgå at skade de naturlige vipper kan man som hovedregel sætte maksimalt 1-2 mm længere extensions end naturhårets længde, dette finder vi ud af ved behandlingen, da det er individuelt hvad ens vipper kan bære, og det kan skifte igennem tiden.
1-2 mm lyder ikke af meget, men det giver meget effekt. Når vi sammen har fundet ud af det ønskede look, forbereder vi dine vipper ved at rense dem grundigt for snavs og makeup rester.
Under behandlingen lægger vi fugtgivende patches under dine øjne for at beskytte huden under øjnene. Herefter begynder jeg at påsatte dine eyelash extensions, behandlingen er simpel og smertefri. Du ligger på en behagelig briks med lukkede øjne under behandlingen, og mange kunder falder i søvn eller lytter til en god podcast.
Efter behandlingen
Det er vigtigt at undgå vand, damp, serum og at røre for meget ved vipperne i 24 timer efter behandlingen for at opnå det bedste resultat. Jeg anbefaler altid at bruge en vippeshampoo flere gange om ugen, for at holde dine vipper og øjenområde rent, det kan forlænge holdbarheden og give et pænere resultat. Hvis du ønsker et mere markant resultat, kan du bruge en vippeserum, da længere vipper kan give et mere synligt resultat, da det er meget vigtigt at dine natur vipper kan bære de påsatte extensions. Det anbefales at få opfyldt dine vipper hver 3. uge på grund af naturhårets naturlige vækstcyklus, her fjerner vipper der er vokset meget og opfylder med nye extensions. Holdbarheden afhænger af vippernes tilstand, cyklus og din efterpleje.
Nyt sæt pris 895,-
Opfyldning pris fra 445,-

Book behandling

Scroll to Top